Fakta om virksomheden og personen bag
Om Pavlak Performance v/Jeanette Pavlak
Pavlak Performance har eksisteret siden 2016. Det er en virksomhed specialiseret i at rådgive mindre virksomheder og soloselvstændige med udgangspunkt i virksomhedens nuværende tilstedeværelse på LinkedIn.
Da Pavlak Performance er en enkeltmandsvirksomhed, kan du være sikker på, at det altid er mig - Jeanette Pavlak - der besvarer dine henvendelser og hjælper med at løse dine udfordringer.

Mange års erfaring med undervisning, skriftlig kommunikation og brug af LinkedIn danner sammen med min uddannelse som cand.merc.-datalogi baggrund for min virksomhed.
Med viden om synliggørelse, opbygning af netværk og tiltrækning af potentielle kunder tilbyder jeg sikre løsninger, der passer til netop dig og din virksomheds behov.
Jeg formår på kort tid at sætte mig ind i din virksomheds unikke udfordringer og behov. Min tilgang er præget af viden om, hvad der virker – kombineret med research, analytisk tænkning og kreativitet.
Sammen lægger vi en plan for, hvordan du opnår langtidsholdbare resultater for din virksomhed.
Jeg holder mig opdateret på viden om LinkedIn bl.a. ved at være betalende medlem af John Espirian’s engelsksprogede Espresso+ community: et lærende fællesskab af virksomhedsejere, hvor ansvarlighed og vidensdeling er i fokus.
LinkedIn-mulighederne er mange. Lad Pavlak Performance hjælpe dig med at lægge en konkret handlingsplan, der passer til netop din virksomhed i 2024.